Photobucket

67


59

Efter Roskilde Festival gik ferieplanerne i retning af Skagen. Jeg har for lang tid siden lånt Everything is Illuminated af Laura, som lidt er et must når man nu har set filmen indtil flere gange (der desuden er ret så fantastisk), og når man elskede Extremely Loud and Incredibly Close. Da jeg sad og prøvede på at samle mig om at læse i den, men blev ved med at tænke på, at jeg hellere ville være hjemme og drikke øl med mine venner, varmede det mit iskolde hjerte at finde Lauras små noter.


54

Jean-Luc Godard og Anna Karina
Johnny Depp og Kate Moss
I det her indlæg en der en masse der har postet billeder af deres yndlings-celebrity-par. Okay, det lyder måske lidt fesent, men det er faktisk ret cute at se på. Måske især fordi der er ret mange gamle billeder... Man kan også lære noget nyt: Jeg vidste f.eks. ikke, at Blake Lively og Penn Badgley (er der nogen der kan gætte hvilken serie jeg ser i øjeblikket?) var true lovers. Der kan man bare se.
 


53

Apropos...

Nogle gange synes jeg det er sjovt at finde ligheder mellem ting jeg godt kan lide. Det behøver ikke nødvendigvis være med vilje, men det er for eksempel den similarity der er mellem Noels og Davids valg af blå fjerboa-agtig ting til lige rundt om halsen. Totalt yndlings - de ville helt sikkert være med på listen over mændene i mit liv!

Blå ting


47


Åhh CocoRosie-koncerten i tirsdags var bare virkelig fantastisk! Lige så snart de gik på, blev jeg bare fyldt op helt indefra med kærlighed. De spillede i halvanden time og derefter ekstranumre i 10 minutter. Under ekstranumrene kørte de nogle videoer i baggrunden, som de ligesom miksede sammen, så det nærmest passede til musikken (her og her). Den første kørte bare med lyden så man kunne høre hende snakke. Til den anden havde de sat et eller andet ret hardcore musik til, og så dansede Sierra. De er bare begge to så pæne og smukke. Billedet har jeg hugget fra Laura.


I dag har jeg været oppe i fysik. Standarden skulle bare være i hvert fald et 4-tal. Jeg havde taget min nye CocoRosie-tee på for at den skulle bringe mig held og lykke. Udfaldet var et 7-tal, så det virkede.


42

Dolly by Kat Von D
Jeg har i lang tid godt kunne tænke mig en tatovering, men til dato er det endnu ikke lykkedes at finde lige akkurat det motiv der føles rigtigt at starte med. En slags tattoos jeg dog er helt vild med, er dem Kat Von D laver. Hun er bare så sindssygt dygtig. Første gang jeg stødte  på hende var for nogle år siden, da jeg så billeder af nogle af dem hun har lavet på Jeffree Star, og den senere tid har jeg (når det rent tv-teknisk har været muligt) stenet både LA Ink og Miami Ink. Ikke at jeg nødvendigvis gerne vil have en i den her stil, men det er virkelig super inspirerende at se hendes arbejde.
 


28

I <3 MEN


Vi så MEN i går! Det er noget af det vildeste der nogensinde er sket for mig.




Jesper og Kristian var der



Vi stod lige foran JD (<3<3<3) (Ja, det er et hus hun har på hovedet...)



Obligatorisk fanbillede (se, hun rører ved os! Og hun snakkede til os. Det har reddet ikke bare min dag, min uge, mit år men hele mit liv. Det er for vildt!).


24 - Tuderi

Jeg praktiserer gerne at græde til hvad jeg vil betegne som stort set alt. Det åbenlyse er selvfølgelig sørgelige film, altså ulykkelig kærlighed, når nogen dør, eller endnu bedre: når nogen dør og der er kærlighed indblandet. Dertil kommer når der sker noget sørgeligt i serier og også når der sker gode ting i både film og serier. Det er faktisk nærmest lige så tit jeg græder over lykkelige ting som over ulykkelige, hvilket jeg f.eks. gjorde da to homoseksuelle aber endelig fik hinanen i Eli Stone her forleden (en serie jeg desuden aldrig havde set før). Det værste er dog at det ikke begrænser sig til film og tv - i dag begyndte jeg næsten at græde over månedens blog i Urban, og det samme var tilfældet da jeg engang læste noget om Beatles i MetroXpress, og simpelthen blev så berørt over at de er væk og aldrig kommer tilbage.
Hvad det er der gør det ved jeg ikke, men måske græder jeg bare på de modsatte tidpunkter af alle andre? Jeg kan nemlig nu officielt sige, at jeg ikke har grædt en eneste tåre til Titanic.

I får et billede af Harvey og Scott. Fantastisk film siger jeg bare, som gør sit til at genoplive Milk og den verden han kæmpede for i vores generation  (og som btw. krævede sine første tårer indenfor fem minutter).


15 - Mine nye venner

I går var det endelig lykkedes mig at medbringe mine penge, så jeg var i Lyngby, hvor jeg købte Transformer og Horses foruden en hvid skjorte, som jeg skal have på sammen med mine nye sorte herre-lignende bukser i morgen til This Ain't Havana på Din Nye Ven, og jeg glæder mig så meget!

Kæmpe elskov til Mr. Reed og Ms. Smith!


14 - She looks so good, she looks so fine


Jeg laver alt andet end de manglende afleveringer jeg må og skal have færdige inden på mandag.

10 - Som far så søn ...

Må jeg præsentere jer for min nevø:

Han er noget så fin og spiser så meget, at den seneste opdatering siger 8,4 kg med tøj på. Til sammenligning plejer et tre måneders barn at veje omkring 6...
Han skulle efter sigende have prioriteterne i orden, og har en klar idé om hvad han vil og hvad han bestemt ikke vel.

I aften kommer min søster hjem fra Sverige. Hun skal til samtale i Sorø og bliver her kun til i morgen. Når min mor og far har hentet hende i lufthavnen kører de omkring til kaffe hos min brors lille familie, men jeg kan ikke komme med fordi jeg skal spille i band. Øv...

9 - Grøn kærlighed

Jeg skal til køreprøve den 4. december! <3 <3 <3


6 - En ny verdensborger

Sommerferien er ved at være forbi, og jeg sidder nu til lyden af Nive og forsøger at slappe af i den sidste weekend. Hele sidste uge har jeg været på arbejde, og det har resulteret i, at jeg i dag, på en lørdag, ikke kunne sove til længere end 09.06. Nanna, Laura og Lisa er kommet hjem fra Paris, og i går var vi i Tivoli for at se Flaming Lips. Jeg så dem på Roskilde Festivalen i 2007, og for mig var det den bedste koncert det år. Selvfølgelig er det svært at hamle op med Roskilde, men jeg synes nu alligevel det var en rigtig god koncert her, også selvom man godt nogle gange kan høre, at det altså ikke er et sted der er lavet specielt til rockkoncerter. Vi var ikke kommet ind i Tivoli samtidig og endte med at stå 4 forskellige steder til koncerten, men det var egentlig fint nok. Jeg var kommet direkte fra Frederikberg Hospital hvor sommerens højdepunkt i øjeblikket stadig befinder sig. Den 6. august klokken 8 minutter i 8 om morgenen blev min lille, nye, fine nevø nemlig født. Det er så underligt at man har gået og ventet i så lang tid, og så lige pludselig er han der bare, som et helt rigtigt lille menneske, der skal være med os resten af vores dage. Jeg glæder mig meget til at se ham vokse op.


5 - Semester

Jeg føler lidt jeg efterhånden burde skrive et ellet andet, bare for at holde mig selv lidt til. Nu står det jo sådan til at sommerferien snart er ved at være overstået, og når jeg sådan tænker over det, må det egentlig have været en rigtig god sommer. Det meste af tiden har jeg opholdt mig steder jeg holder af, hvilket da må være et rimelig godt udgangspunkt. Vi startede med Roskilde Festivalen. Efter talte jeg op at jeg har set 11 koncerter som egentlig må siges at være et lidt skuffende tal, men jeg følte ikke undervejs at jeg gik glip af noget. Der var så til gengæld meget tid til at sjippe, drikke øl, sidde og chille i lejren og alle mulige andre ting der er lige så meget Roskilde som koncerterne. Da jeg kom til Skagen savnede jeg det bare så meget, og jeg savnede alle menneskene og livet og det hele. Så glæder man sig rigtig meget til at komme hjem, men da jeg endelig kom tilbage til Sjælland skete der heller ikke en skid, så det var egentlig ikke så stor en forbedring. Nanna nåede dog lige at være med til min fødselsdag inden hun tog til Samsø, og det var dejligt at se hende. Et par dage efter tog vi til London, min søster og jeg, og hvor jeg bare elsker den by! Vi lavede næsten ikke andet end at gå ture og bare være der og det er sådan jeg aller bedst kan lide at være i en storby. Jeg glæder mig til at skulle flytte derover om et års tid, og for alvor kan lege at jeg ikke kun er turist.


RSS 2.0