Der har godt nok været lidt stilstand herinde. Dette skyldes at jeg har rendt rundt med en hat på hovedet og ikke rigtig lavet andet end at fejre denne glædelige begivenhed <3
I går havde vi vogntur, og jeg begyndte til sidst at græde uhæmmet (indtagelsen af op til flere øl gjorde det måske heller ikke bedre), fordi det slog mig at det var det aller sidste vi nogensinde lavede sammen. Det kommer jo aldrig til at blive det samme igen. Åh jeg kommer til at savne dem så meget! Jeg er næsten kommet mig over chokket nu, men lige pludselig så rammer det mig igen er jeg helt sikker på.
Når jeg har pakket en taske er jeg off til Roskilde! Ret spændende om jeg dør fuldstændig. En uges intens festiveren har altså også taget på mig og jeg har rifter op og ned af mine ben plus en stemme der er nærmest ikke-eksisterende. Udgangspunktet for Roskilde er en del lavere end andre år, men det skal sandelig ikke holde mig tilbage. To ugers restitution på Skagen bagefter må veje det op i den anden ende.

Tjum lu lum.
God ferie.
Farvel.