Advarsel: følgende indlæg er relativt langt men til gengæld ganske relevant hvis man vil vide hvad jeg tænkte på hele dagen i går.

Jeg var til køreprøve i går, og heldigvis bestod jeg. (JAAA!) Jeg lavede nogle dumme fejl og gik endda i stå, men som min søster udtrykte det, så var det en sød motormand. Da vi var kommet ind på politistationens parkeringsplads, sagde han: ja skal vi ikke sige du får det, men du skal være lidt mere modig... Og så lade være med at gå i stå midt i krydsene. Selvom det er lidt irriterende, at man ved, man godt kunne have gjort det bedre, så er det vel ikke det værste i verden han kan sige til en. At man skal være lidt mere modig. Jeg synes stadig det er sådan lidt uforståeligt, jeg føler stadig man skal være meget mere voksen for at have kørekort, end jeg er. Aftenen inden var jeg helt helt sikker på, at jeg ville være det eneste mennesker i hele Danmark, der klarede sig så dårligt til køreprøven, at jeg aldrig nogen sinde ville få et kørekort. Men eftersom det heldigvis ikke gik sådan, brugte jeg nærmest hele dagen i går på at køre bil. Min egen (den grønne Renault) er ikke færdig endnu (jeg håber virkelig snart min bror får lavet den!), så jeg har lånt min søsters indtil videre. Det er vel også meget godt at den kommer lidt ud at køre mens hun stadig bor i Sverige. Jeg har lovet hende at jeg kommer ud og henter hende i lufthavnen den 19. december når hun endelig kommer hjem for alvor. Noget af det bedste ved det hele er at man også kan tillade sig at høre vildt høj radio og synge med lige så meget man vil. Min søster har godt nok advaret mig om at bilen ikker er helt lydtæt, men jeg er egentlig ret ligeglad.. For jeg har kørekort! Haha!

Nå men nok om min egen overlegenhedsfølelse ved endelig at have kørekort. I øjeblikket skriver de fleste 3.g'ere SRP (ja, de fleste. Jeg kender faktisk nogle der har skrevet allerede, selvom jeg egentlig troede vi alle sammen skrev på samme tidspunkt). Jeg skriver om Elvis og rock'n'rolls begyndelse. Ungdomsbegrebet, betingelserne for denne udvikling, efterkrigstiden.. Alt sådan noget. Jeg har været på Allerød bibliotek for noget tid siden for at låne bøger, men jeg kunne egentlig godt tænke mig nogle der gik lidt mere bag om. Lyngby bibliotek plejer at være rigtig godt, men da jeg var der i går, blev jeg mødt af den mest elendige service jeg længe har oplevet. Hun lagde ud med et dybt suk, da jeg sagde, at jeg skulle finde noget om ungdomsbegrebet i 50'erne, og det blev kun værre derefter. For det første blev jeg lidt anklaget for at bruge Lyngby frem for Allerød - hun mente, at alle de bøger jeg fik, havde de da også på Allerød, selvom jeg sjovt nok ikke havde nogle af dem hun gav mig. Efter hun havde fundet to bøger til mig, sagde hun at jeg bare skulle kigge i litteraturlisten på de bøger jeg havde derhjemme, og låne det der stod i dem - som om jeg havde spurgt hende bare for at få det at vide! Jeg skulle heller ikke forvente at få nogle artikler fra hende, for hun lød som om hun syntes det var lidt åndssvagt at jeg gik på biblioteket og spurgte dem, når vi vel nu blev lært hvordan man søgte artikler i skolen. Jeg tog i alt omkring tre minutter af hendes dyrebare tid, som hun åbenbart ikke gad bruge på at hjælpe folk med informationssøgning. Er der ikke en idé i at gå til folk der er uddannede til sådan noget!? Altså jeg mener, de kan vel nogle tricks som jeg som gymnasieelev ikke lige har tillært mig... Æv, jeg hader når folk virker som om de hader det arbejde de har - helt ærligt: hvis du er ansat til at yde en service, så skal du sgu da også gøre det. Ellers så må man altså finde et andet job.

Nu vil jeg finde en nissehue jeg kan have på til vores svømme-juleafslutning i morgen og så vil jeg gå i seng. Godnat og farvel.