Photobucket

7 - Introfest #3

Der var fest med alle de fine, nye 1.g'ere på Aurehøj i går. Jeg har ofte undret mig over, at tiden går så hurtigt, uden at man egentlig rigtig laver noget. Det var vældig hyggeligt, jeg dansede og snakkede og drak lidt øl, og lige pludselig var det færdigt. Traditionen tro var der fælles opvarmning for alle søsterklasserne, og jeg fik snakket med 2.k'ere jeg ikke har snakket med siden deres egen introfest for et år siden. Nanna og jeg (Laura var desværre syg!) havde aftalt at mødes i Kvickly for at købe noget at drikke, inden vi tog toget. Totalt forvirrede prøvet vi at finde noget Sparkletini til Nanna, da vi ser en vi mødte på Roskilde. Det er en lidt længere historie, men kort fortalt mødte vi en aften en der hed Martin, kom fra Allerød og arbejde i Kvickly. Efterfølgende havde vi aftalt på et tidspunkt at gå ned og købe et eller andet af ham og sådan ligesom snakke med ham. Da vi så endelig ser ham i går, er vi så fjollede overhovedet ikke at spørge ham om andet end om den der Sparkletini. Jeg har en mistanke om at han altså godt kunne huske os, for han grinede (fnisede agtigt) lige så meget som mig og Nanna. Vi prøvede at finde ham igen bagefter, for at spørge om han vidste hvem vi var, men han var sporløst forsvundet!
Nu er Laura snart  ved at være rask, vi skal se film i aften og om 5 timer skal jeg ud at køre bil for første gang!


6 - En ny verdensborger

Sommerferien er ved at være forbi, og jeg sidder nu til lyden af Nive og forsøger at slappe af i den sidste weekend. Hele sidste uge har jeg været på arbejde, og det har resulteret i, at jeg i dag, på en lørdag, ikke kunne sove til længere end 09.06. Nanna, Laura og Lisa er kommet hjem fra Paris, og i går var vi i Tivoli for at se Flaming Lips. Jeg så dem på Roskilde Festivalen i 2007, og for mig var det den bedste koncert det år. Selvfølgelig er det svært at hamle op med Roskilde, men jeg synes nu alligevel det var en rigtig god koncert her, også selvom man godt nogle gange kan høre, at det altså ikke er et sted der er lavet specielt til rockkoncerter. Vi var ikke kommet ind i Tivoli samtidig og endte med at stå 4 forskellige steder til koncerten, men det var egentlig fint nok. Jeg var kommet direkte fra Frederikberg Hospital hvor sommerens højdepunkt i øjeblikket stadig befinder sig. Den 6. august klokken 8 minutter i 8 om morgenen blev min lille, nye, fine nevø nemlig født. Det er så underligt at man har gået og ventet i så lang tid, og så lige pludselig er han der bare, som et helt rigtigt lille menneske, der skal være med os resten af vores dage. Jeg glæder mig meget til at se ham vokse op.


5 - Semester

Jeg føler lidt jeg efterhånden burde skrive et ellet andet, bare for at holde mig selv lidt til. Nu står det jo sådan til at sommerferien snart er ved at være overstået, og når jeg sådan tænker over det, må det egentlig have været en rigtig god sommer. Det meste af tiden har jeg opholdt mig steder jeg holder af, hvilket da må være et rimelig godt udgangspunkt. Vi startede med Roskilde Festivalen. Efter talte jeg op at jeg har set 11 koncerter som egentlig må siges at være et lidt skuffende tal, men jeg følte ikke undervejs at jeg gik glip af noget. Der var så til gengæld meget tid til at sjippe, drikke øl, sidde og chille i lejren og alle mulige andre ting der er lige så meget Roskilde som koncerterne. Da jeg kom til Skagen savnede jeg det bare så meget, og jeg savnede alle menneskene og livet og det hele. Så glæder man sig rigtig meget til at komme hjem, men da jeg endelig kom tilbage til Sjælland skete der heller ikke en skid, så det var egentlig ikke så stor en forbedring. Nanna nåede dog lige at være med til min fødselsdag inden hun tog til Samsø, og det var dejligt at se hende. Et par dage efter tog vi til London, min søster og jeg, og hvor jeg bare elsker den by! Vi lavede næsten ikke andet end at gå ture og bare være der og det er sådan jeg aller bedst kan lide at være i en storby. Jeg glæder mig til at skulle flytte derover om et års tid, og for alvor kan lege at jeg ikke kun er turist.


RSS 2.0